Angiv sideformat

Angivelse af sideformat er nødvendigt for at definere grænserne for det område, der skal scannes. Hvis du vil angive formatet for de sider, du vil scanne, kan du vælge en af standardformatindstillingerne eller bruge en tilpasset sidestørrelse. Du kan også manuelt vælge det område, der skal scannes. Hvis du scanner et flersidet dokument, anvendes disse indstillinger på hver side af kildedokumentet.
Brug følgende trin til at angive sideformatet:
  1. Hvis du ønsker at få vist indstillingspanelet, skal du klikke på knappen Fold ud i hovedvinduet i ScanThru.
  2. Klik på linjen Scanningsindstillinger i indstillingspanelet. Fanen Scanningsindstillinger vises.
  3. Angiv sideformatet:
    • Hvis du vil vælge et standardsideformat på listen Dokumenttype, skal du klikke på den indstilling, der svarer til dokumentstørrelsen.
    • Hvis du vil angive en brugerdefineret dokumentsidestørrelse, skal du vælge enhederne på listen Enheder og derefter indtaste sidebredde og -højde i de tilhørende bokse Bredde og Højde. Dette markerer det angivne område startende fra det øverste venstre punkt af det aktive scanningsområde.
  4. Hvis du vil vælge scanningsområde manuelt, skal du klikke på knappen Vælg i værktøjskassen.
    Klik på venstre museknap og hold den nede, mens du flytter markøren for at markere et billedområde i eksempelruden. Slip venstre museknap for at afslutte valget. Valget vises med stiplede linjer.

Angiv sideformat