Tilpas scanningsindstillinger
| Hvis du vil tilpasse scanningsindstillinger, skal du klikke på linjen Scanningsindstillinger i indstillingspanelet. Fanen Scanningsindstillinger vises.
| Under fanen Scanningsindstillinger kan du tilpasse følgende parametre:
|
- Billedtype – du kan angive den tilstand, der bruges til at scanne billedet eller dokumentet.
Afhængig af kildetypen kan du vælge en af de tilgængelige scanningstilstande: Ægte farver (R,G,B), 256 farver, 256 gråtoner, Sort/hvid halvtone eller Sort/hvid stregtegning.
- Opløsning – du kan vælge scanningsopløsningen, hvilket er ensbetydende med det detaljeringsniveau, scanneren gengiver i et resulterende scannet billede, udtrykt i dpi (dots per inch – prikker pr. tomme). Jo større dpi-tal, desto højere opløsning og resulterende filstørrelse.
- Dokumenttype – du kan angive størrelsen på det scannede område. Vælg en størrelse, der passer til formatet på kildebilledet eller -dokumentet. Du kan vælge en af standarddokumenttyperne eller bruge en tilpasset størrelse.
- Forstør/reducer – du kan reducere eller forstørre størrelsen af det resulterende billede. Hvis du vil forstørre eller reducere billedstørrelsen, skal du angive en skaleringsværdi, der er mellem 25 og 400.
| |