Billedtype

Angiv den tilstand, der skal bruges til at scanne det originale billede eller dokument. Vælg den scanningstilstand, der svarer til den billedtype, du scanner:
Hvis du vil scanne…
Skal du klikke på følgende element
på listen Billedtype:
Tekstdokumenter Sort/hvid stregtegning
Tekstdokumenter eller tegninger Sort/hvid halvtone
Ufarvede billeder med gråtoner (sort/hvid-fotografier) 256 gråtoner
Farvebilleder ved lavere farveopløsning (tegninger, figurer, skemaer) 256 farver
Farvebilleder ved højere farveopløsning (farvefotografier, plakater osv.) Ægte farver (RGB)
Der er følgende valgmuligheder:
  • Ægte farver (RGB) – I denne scanningstilstand gengiver scanneren 24-bit (8-bit pr. RGB-kanal) farvebilledoplysninger for hver prik (pixel) i det resulterende scannede billede. RGB betyder ganske enkelt Rød-Grøn-Blå, en farvemodel, hvor hver farve sammensættes af en varierende mængde af farverne rød, grøn og blå. Det er derfor muligt at gengive mere end 16 millioner farver ved brug af denne tilstand.
    Hvis du vælger tilstanden Ægte farver (RGB), kan du få fantastiske farvedetaljer fra scanneren, med det kræver betydelig diskplads, når du vil gemme den resulterende fil.
  • 256 farver – I denne scanningstilstand fremstiller scanneren billeder, der kun indeholder 256 farver. Hvis en farve i det originale billede ikke svarer til en af disse farver, vælger programmet den nærmeste eller simulerer farven ved brug af tilgængelige farver. I tilstanden 256 farver kræves der 8 bit til hver prik (pixel) i det resulterende scannede billede.
    Hvis du vil lagre et billede, der er scannet ved brug af tilstanden 256 farver, skal du bruge ca. 1/3 af den plads, der kræves for at gemme et ægte 24-bit farvebillede.
  • 256 gråtoner – I denne scanningstilstand fremstiller scanneren billeder, der indeholder mere end blot sort og hvid, og den medtager faktiske gråtoner. I et gråtonebillede er hver pixel kodet med oplysninger med flere bit, så der kan vises og registreres flere toner. Hvis du vil fremstille et fotografilignende billede med 256 gråtoner, kræves der 8 bit til hver prik (pixel) i det resulterende scannede billede.
    Hvis du vil lagre et billede, der er scannet ved brug af tilstanden 256 gråtoner, skal du bruge ca. 1/3 af den plads, der kræves for at gemme et ægte 24-bit farvebillede.
  • Sort/hvid halvtone – I denne scanningstilstand sammensættes de billeder, der fremstilles af scanneren, af et mønster af sorte prikker, der snyder øjet til at tro, at det ser gråtoner. Eksempler på halvtonebilleder er de billeder, du ser i en avis. Disse billeder synes normalt at være temmelig grove. Da disse billedtyper kun bruger 1 bit til hver prik (pixel) (som et sort/hvid dokument, stregtegning), er den resulterende filstørrelse mindre end gråtoner eller farve.
  • Sort/hvid stregtegning – I denne scanningstilstand fremstiller scanneren billeder i 1-bit stregtegning, der kun viser billeddetaljerne i sort/hvid. Stregtegning er et godt valg til trykt tekst eller pen- og blæktegninger. Hvis du vil fremstille et billede, der er scannet ved brug af tilstanden Sort/hvid stregtegning, kræves der kun 1 bit med farveoplysninger for hver pixel. Den plads, der kræves til at lagre dette billede, er kun ca. 1/8 af det, der kræves for at gemme 8-bit gråtonebilleder.

Billedtype